Thomas Bloch Ravn

Indtil for nylig havde blot to danske museer modtaget European Museum of the Year Award. Lørdag aften 13. juni blev Den Gamle By det tredje danske museum til at modtage den prestigefyldte pris. I dette indlæg belyser jeg, hvad EMYA er, hvem der uddeler prisen, hvilket museumssyn, der ligger til grund, og hvordan man finder frem til årets vinder?

Mange kender nok Cannes Filmfestivalens hovedpris Den Gyldne Palme. De fleste har utvivlsomt også hørt om UEFAs Champions League, som er Europas mest prestigefyldte turnering inden for klubfodbolden.

Nu skal man selvfølgelig være varsom med at kaste sig ud i hasarderede sammenligninger af størrelser, der principielt er usammenlignelige. Men det er altså nogenlunde det niveau, European Museum of the Year Award befinder sig på, selvom der som bekendt ikke er den samme hype om museer som om film og fodbold.

EMYA og de andre priser

Den Europæiske Museumspris (European Museum of the Year Award, EMYA) blev etableret i 1977 under Council of Europes auspicier for at anerkende fremragende indsats i det europæiske museumsmiljø.

EMYA er grundlagt på principperne om at støtte, fremme, belønne og synliggøre excellence og innovation inden for museumsområdet. Prisen lægger især vægt på det, den engelske museolog Kenneth Hudson (1916-99) beskrev som “public quality”, altså offentlig kvalitet.

Bag prisen står European Museum Forum, der udgør det juridiske og organisatoriske grundlag for EMYA og de andre priser, der er kommet til i årenes løb.

Priserne er, foruden hovedprisen EMYA, The Council of Europe Museum Prize, The Kenneth Hudson Award for Institutional Courage and Professional Integrity, The Silletto Prize for Community Participation and Engagement, The Museum Prize for Environmental Sustainability og The Portimão Museum Prize for Welcoming, Inclusion and Belonging.

Samt en række Special Commendations, som tildeles museer, der har udviklet en ny og innovativ tilgang til specifikke aspekter af deres formidling og service over for offentligheden, og som andre europæiske museer kan lære af. Se: European Museum of the Year Award (EMYA) — European Museum Forum)

Danske prismodtagere

Sidste år gik hovedprisen til det store Manchester Museum, og gennem årene har museer som Design Museum i London, Rijksmuseum i Amsterdam og Victoria & Albert Museum i London modtaget prisen.

EMYA, som prisen kaldes i daglig tale, blev første gang uddelt i 1977, hvor den gik til det engelske Ironbridge Gorge Museum. 11 år senere, i 1988, var den nyåbnede Brandts Klædefabrik i Odense første danske modtager af prisen, og i 1994 gik den til Nationalmuseet i København, hvor prisen markerede kronen på værket efter en gennemgribende renovering.

Efter 32 års ’tørke’ gik den store pris så atter til et dansk museum, nemlig Den Gamle By, der som museets undertitel oplyser, er Danmarks nationale frilandsmuseum for byernes kultur og historie. Overrækkelsesceremonien foregik i nordspanske Bilbao, hvis vartegn, Guggenheim Museet, modtog prisen i 2000.

I år var i alt 34 museer med i opløbet til at blive Årets Europæiske Museum, heriblandt også Kaj Munks Præstegård i Ulfborg, der er en del af Ringkøbing Fjord Museer.

Tidligere har blandt andre, Aros, Moesgaard og Den Gamle By modtaget Special Commendation, ’hædrende omtale’, og Arbejdermuseet i København, har som det første og hidtil eneste danske museum modtaget Europarådet særlige pris. Det skete i 2023, hvor juryen især fremhævede museets evne til at koble arbejderbevægelsens historie med aktuelle spørgsmål om demokrati, lighed, politisk deltagelse og samfundsudvikling.

Denne pris, The Council og Europe Museum Prize, er en del af European Museum of the Year Awards-systemet og uddeles årligt til et museum, der gør en særlig indsats for at fremme menneskerettigheder, demokratisk medborgerskab og forståelse af samtidens samfundsudfordringer.

Kriterier, pris og procedure

Hovedprisen EMYA gives ifølge European Museum Forum til et museum, der “bidrager indgående til vores forståelse af verden såvel som til udviklingen af nye paradigmer og professionelle standarder på museer”, og den har blandt andet til formål at “fremhæve Europas mangfoldige kulturarv”.

Bestyrelsen for European Museum Forum udpeger en jury med 13 dommere, der repræsenterer forskellige professionelle discipliner, og som har erfaringer fra museumsverdenen.

Proceduren er normalt, at et museum selv melder sig på banen, men det hænder også, at et museum bliver opfordret til at ansøge. 

Som ansøger skal man indsende en ganske omfattende dokumentation om museet og dets udvikling gennem de senere år. Både tekst, billeder og film.

En eller flere dommere aflægger derpå besøg på de museer, der i første omgang bliver nominerede, og det er herefter kutyme, at de museer, der er med i opløbet til hovedprisen besøges af en dommer, der ikke giver sig til kende.

Ved årets prisuddeling har de nominerede museer lejlighed til at præsentere sig selv, ligesom museets repræsentanter også interviewes af en fra juryen.

Hvorfor Den Gamle By?

Den gamle By har tidligere været meget tæt på at få den eftertragtede pris, og i år lykkedes det altså.

I begrundelsen for valget af Den Gamle By som prismodtager skriver juryen blandt andet, at museet ”sætter fokus på almindelige menneskers liv – fortalt af almindelige mennesker – og (derved) placerer levede erfaringer og nutidig relevans i centrum for sin formidling”.

Juryen bemærker endvidere: ”Den nye hovedindgang, som blev tilføjet i 2023, forbinder på naturlig vis det historiske område med den moderne by og dens fællesskaber og skaber både symbolsk og fysisk bro mellem fortid og nutid”.

”Den Gamle By engagerer sig aktivt i det omkringliggende samfund, fremmer kritisk refleksion over emner som myndiggørelse, bæredygtighed og lighed samt inviterer besøgende til at reflektere over den verden, de lever i. På den måde positionerer museet sig som en dynamisk aktør for social forandring frem for blot som et sted præget af nostalgi”.

”Gennem en række praktiske aktiviteter, levende historiske iscenesættelser og fællesskabsdrevet historiefortælling bringes 400 års byhistorie i dialog med nutiden, hvor væsentlige aktuelle samfundsspørgsmål står i centrum”.

”Den Gamle By adskiller sig ved sin innovative nytænkning af frilandsmuseet, som traditionelt forbindes med statiske udstillinger og historiske rekonstruktioner. Her bliver det historiske miljø en stærk ramme for kritisk at forholde sig til nutidens virkelighed. Grundigt researchede fortællinger behandler temaer som migration, identitet og social retfærdighed og sikrer autenticitet, samtidig med at de aktivt udfordrer forenklede eller romantiserede fremstillinger af fortiden”.

Manden bag prisen

Selvom det er 27 år siden grundlæggeren af European Museum Forum døde, er det fortsat Kenneth Hudsons museumssyn, der ligger til grund for organisationens virke og for de priser, der årligt uddeles.

Den britiske museolog og journalist repræsenterede et publikumsorienteret og samfundsengageret museumssyn, som var med til at præge den såkaldte nye museologi fra 1970’erne og frem. Han mente, at museer først og fremmest skulle vurderes på deres betydning for mennesker – ikke kun på kvaliteten af deres samlinger.

Kenneth Hudsons museumssyn er samlet i en række artikler, som er udgivet under titlen ‘A tiger in a museum is not tiger’. (PDF) A TIGER IN A MUSEUM IS NOT A TIGER)

Hudson introducerede begrebet “public quality”, og for ham er et godt museum et sted, der kommunikerer klart og engagerende med besøgende, skaber relevante oplevelser og læring, forholder sig til samfundsmæssige spørgsmål og er åbent, inkluderende og tilgængeligt for et bredt publikum.

Han kritiserede de museer, der primært fokuserer på bevaring, forskning og samlingsforvaltning. I stedet argumenterede han for, at museer skal være mere udadvendte og måles på deres evne til at skabe værdi for besøgende og for samfundet.

Kenneth Hudson er blandt andet kendt for det (for nogle) lettere provokerende udsagn, at et godt museum både skal have ”charm and chairs”. Altså museet skal have både charme, som betager museets gæster, og stole, som publikum kan sidde på, hvormed han understreger, at et museumsbesøg ikke alene handler om ’at lære noget’, men også om at have det hyggeligt sammen med dem, man besøger museet sammen med.

Det var også Kenneth Hudson, der engang gav denne opfordring til museerne:

“I en periode med hurtige og grundlæggende samfundsforandringer er det naturligt og meget ønskværdigt, at de ansvarlige for museer med jævne mellemrum stiller sig selv spørgsmål som: ‘Hvorfor eksisterer dette museum?’ ‘Hvor relevant er det i forhold til behovene og vilkårene i det samfund, hvori det findes?’ ‘Hvad er, givet forholdene, dets hovedopgave?’ ‘Hvordan måler det sin succes?’”.

At modtage Den Europæiske Museumspris må være en god måde at måle sin succes.  Der er grund til at ønske Den Gamle bys ledelse og personale et stort tillykke med hæderen. Som tidligere direktør for museet er jeg selvsagt inhabil, men tillader mig alligevel at udtrykke den personlige vurdering, at prisen er velfortjent.