Foredrag

Foredrag

Jeg tilbyder en række foredrag, som baserer sig på mine erfaringer fra næsten fire årtier med forskning, kultur og museer. Bemærk at alle de nævnte foredrag kan kombineres og andre emner kan aftales.
Et foredrag varer omkring en time med efterfølgende oplæg til drøftelse og debat. Med pause og spørgsmål varer foredraget i alt cirka to timer.
Honorar afhænger af, hvor i landet foredraget holdes. Kørselsgodtgørelse efter statens takster. Prisen aftaler vi på tbr@dengamleby.dk
I forbindelse med mine foredrag vil der være muligt at købe flere af mine bøger med en personlig hilsen.

Drømmen om Den Gamle By. Erindringer og eftertanker fra en menneskealder som museumsdirektør
I foredraget fortæller jeg, hvordan jeg efter et par brydsomme år lidt efter lidt fandt min rolle som direktør. Jeg fortæller om min bestræbelse på at identificere og opdatere Den Gamle Bys bankende hjerte og ikke mindst identificere de enorme potentialer, som jeg kunne se i Den Gamle By.
Tilhørerne får et grundigt indblik i, hvad der er sket i Den Gamle By i mine 28 år som direktør. Jeg giver et indblik i, hvorfor jeg har disponeret, som jeg har gjort, hvad der har inspireret, hvilke principper, der er lagt til grund, hvilke konflikter, der har været undervejs, og om hvordan jeg – og vi – har håndteret disse.
Foredraget er krydret med masser af billeder og med historier og anekdoter, som kun jeg kan fortælle.

Femten fantastiske frilandsmuseer – og historien bag denne skandinaviske museumsidé, der endte med at erobre verden. Frilandsmuseerne har altid være populære og tiltrukket gæster fra ale samfundslag. I foredraget giver jeg et rids af frilandsmuseernes historie fra grundlæggelsen af Skansen i Stockholm i 1891 til i dag. Jeg fortæller om museer i Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Belgien, England, Tyskland, Schweiz, Ungarn, Japan og USA – og naturligvis Danmark. Som sådan kan foredraget også fungere som en appetitvækker til interessante besøgsmål. Frilandsmuseerne handlede fra starten om almindelige menneskers liv og tilværelse. Det var nyt i den internationale museumsverden. Dertil kom, at frilandsmuseerne også ligefrem henvendte sig til de helt almindelige mennesker, som de handlede om. Det var radikalt. I foredraget trækker jeg på mine erfaringer som international præsident for Association of European Open Air Museums. Til slut giver jeg med afsæt i et forskningsprojekt, jeg udfører for Den Gamle By, nogle bud på fremtiden for netop denne type museer. Foredraget ledsages af et stort antal billeder fra frilandsmuseer fra hele verden.

Når man som leder ønsker at udvikle og gøre ting anderledes, må man leve med shitstorme, bøvl, konflikter og en hel del usikkerhed. Når jeg ser tilbage på mine næsten tre årtier som direktør for Den Gamle By, kan jeg se, at det havde været lettere at gøre, som man plejede, acceptere vilkårene og så bare nyde at være direktør. Jeg har også erkendt, at når man stikker næsen frem, så risikerer at få nogle hak i tuden. I foredraget fortæller jeg om de uundgåelige sammenstød med embedsfolk, politikere og også med andre museumsledere, som opstod, når jeg gik egne veje med Den Gamle By. Jeg fortæller om de shitstorme, der opstod undervejs. Fx da en plakatgruppe på Plakatmuseet i Den Gamle By ønskede at udstille en pornografisk plakat med hele den kongelige familie. Eller da jeg kom til at udtale, at jeg aldrig ville give Jim Lyngvild mulighed for at udstille i Den Gamle By. Og jeg fortæller, hvordan vi under corona var nødt til at navigere i kaos og samtidig lærte en hel masse om samfundet, om os selv og om Den Gamle By.

Fra Kongens Kunstkammer til museer for almindelige mennesker
Med afsæt i mine erfaringer fra 36 år som museumsleder udgav jeg i 2020 bogen ’Museer for folk’, der fortæller udviklingen inden for museumsverdenen fra Kongens Kunstkammer i 1600-tallet og helt frem til i dag.
I foredraget fokuserer jeg på den helt særlige danske udvikling, hvor museerne udviklede sig som en integreret del af den komplekse proces, der gjorde danskerne til danskere og gav den brede befolkning demokratiske rettigheder, ligeværd og selvfølelse som borgere i et samfund, der var på vej til at blive moderne.
I Danmark – og i Skandinavien – er museerne ikke først og fremmest elitens eller videnskabens manifestationer, men kulturelle tyngdepunkter, der gør historien relevant for den brede befolkning.

Officielle åbninger og fagligt ping-pong med Hendes Majestæt Dronning Margrethe
Dronning Margrethe siger selv, at hun har kendt Den Gamle By hele sit liv. Hun skrev første gang sit navn i museets gæstebog som 8-årig og sidste gang i 2023, få måneder inden, hun abdicerede som regent.
I min tid som direktør har dronning Margrethe besøgt Den Gamle By talrige gange. Både til officielle åbninger og fordi hun var dybt interesseret i Den Gamle Bys arbejde. Sommetider har vi endda nærmest brugt dronningen som konsulent.
Foredraget ledsages af billeder fra mange af dronningens besøg.

Møntmestergården i Den Gamle By var et ’umuligt projekt’, der lykkedes trods alle odds
I foredraget fortæller jeg historien om en hel københavnerbydel, der forsvandt, og om hvordan det gik til, at det eneste hus, der blev reddet fra dette interessante københavnerkvarter, endte på torvet i Den Gamle By i Aarhus. Jeg fortæller om den vanskelige fundraising, og jeg inviterer tilhørerne med ind i ’maskinrummet’, når jeg diskuterer tilvalg, fravalg, bevaringsprincipper og formidling af dette enestående hus, der er den eneste, bevarede bygning fra den tidlige enevældes København. Foredraget ledsages billeder fra kvarteret Nykøbenhavn og fra processen med at genskabe Møntmestergården i Den Gamle By. I forbindelse med foredraget vil det være muligt at købe et eksemplar af min bog om Møntmestergården – med dedikation, hvis det ønskes.

Hvad skal der til for, at vi også vil have museer i fremtiden?
Vi har kun haft museer i en brøkdel af den tid, der har boet mennesker i Danmark. Da museerne voksede frem efter midten af 1800-årene, opfyldte et behov i samfundet. De gav identitet og forankring. De var til nytte.
Samfundet er i dag et andet. Behovene er andre, og hvis museerne ikke flytter sig, når verden omkring flytter sig, står museerne ikke bare stille, men sakker agterud. Det er ret beset ikke nogen given sag, at vi overhovedet vil have museer i fremtiden.
Så hvad skal der til, for at vi også vil have museer i Danmark i fremtiden?
Jeg fortæller om resultaterne af mit forskningsprojekt om fremtidens museer. Hvilke scenarier man kan forestille sig for museerne i fremtiden? Hvad skal vi med museer, hvilke behov vil museerne opfylde, og hvilke museer bærer efter min vurdering fremtiden i sig?

Vi gjorde Den Gamle By moderne
Ideen til at føre Den Gamle By op til nutiden opstod i vinteren 2002, og i 2023 var projektet færdigt. Det har ændret Den Gamle By og betydet, at museet har tiltrukket stadig flere gæster, som her oplever at kunne være i dialog med deres egen historie.
I foredraget fortæller jeg, hvor jeg – og vi – hentede inspirationen og hvordan ideen lidt efter lidt tog form. Jeg fortæller om kampen med en modvillig Kulturarvsstyrelse, om dialogen med politikerne, og jeg fortæller om hvordan det lykkedes at skaffe de godt 300 mio kroner, som projektet kom til at koste.
Ikke mindst fortæller jeg om de mange delprojekter, der til sidst tog form af et helt kvarter, som mange i dag tror har ligget der altid.
Foredraget er ledsaget af et stort antal billeder fra den Den Gamle By, der nu blev moderne.

Sådan skaffede vi en halv milliard til udvikling af en helt ny Den Gamle By
I årene 1996-2024 gennemgik Den Gamle By en gennemgribende udvikling og fornyelse, der blev finansieret af godt en halv milliard kroner, som kom fra en vifte af forskellige private fonde.
I foredraget fortæller jeg, hvordan vi gjorde Den Gamle By synlig for fondene, om dialogen med fondene og hvad vi lagde vægt på i de ansøgninger vi sendte til fondene.
Jeg fortæller om, hvordan vi efterfølgende dokumenterede projekterne, hvordan vi afrapporterede og hvordan vi i det hele taget gjorde, hvad vi kunne, for at først at vinde og dernæst fastholde fondenes tillid.

Thomas’ tyve tommelfingerregler vedr. kulturledelse, projektudvikling, fundraising, masterplanning og politisk påvirkning. Rollen som museumsdirektør rummer mange andre opgaver end det, der har at gøre med det historiske, udstillingerne og forskningen. Som museumsdirektør er man nemlig også lobbyist, fundraiser og PR-mand, og i dette foredrag tager jeg tilhørerne med ned i den del af museernes maskinrum. Jeg fortæller blandt andet om de principper og ledetråde, jeg lagde til grund for mit arbejde som direktør for Den Gamle By i årene 1996-2024. Jeg fortæller om internationalt samarbejde og inspirationen herfra. Og jeg fortæller om overvejelser, valg, inspiration, ledelse, projektudvikling, fundraising, pr, lobbyisme, muligheder og faldgruber.
Foredraget baserer sig på mine erfaringer fra fire årtier i forsknings- og kulturverdenen og navnlig på erfaringerne fra mine 28 år som direktør for Den Gamle By.

Mon du kender disse historier, der har sat Aarhus på landkortet? Aarhus er rig på historier, som nok har deres rod i byen, men som også når langt uden for byens grænser. Ofte er de med til at sætte Aarhus på landkortet, men lige så ofte er mange slet ikke er klar over, at de har deres udspring i Aarhus. Historierne er en del af Aarhus DNA, og Den Gamle By har samlet dem ind med hjælp fra de personer, som var med. Hør historien bag ”Café Kølbert”, ”Kvindemuseet”, ”Føtex” og ”Atomkraft? Nej tak”, ”Emmerys” og mange flere initiativer, der alle er en del af Aarhus.