Jeg tror, der er flere, der ligesom mig kan have svært ved at se, hvad der er kunst, og hvad der ikke er. Nedenfor tillader jeg mig at give et par eksempler, som jeg har haft megen morskab af. Denne lille nytårs-bagatel fortælles i billeder og billedtekster – og med glimt i øjet .
For et par år siden stødte jeg på Statens Museum for Kunst på denne installation. Og skal jeg være helt ærlig, var jeg i syv sind og meget usikker på, om det var et kunstværk, eller om der bare var noget der dryppede.
Et par dage efter var jeg en tur på Arken, hvor jeg midt i udstillingerne stødte på denne lidt pudsige sækkevogn. Igen var jeg noget usikker på, hvad det var.Her var problemet imidlertid til at overse, idet sækkevognen var ledsaget af den kendte tekst “Må ikke berøres/ Please do not touch”. Og så var der jo ingen tvivl: Det er et kunstværk!For nylig var jeg så igen på Statens Museum for Kunst, hvor jeg stødte på denne campingvogn.Det var rigtigt dejligt, for denne gang var der overhovedet ingen tvivl, idet teksten foran indgangen til campingvognen oplyste: “Dette er et kunstværk”.
Det er jo forbrugeroplysning, der vil noget. Samtidig tager man hensyn til sådan en som mig, en ustuderet røver udi kunsthistorien, fordi nu kan jeg tale med uden at risikere at komme til at fremstå som aldeles uvidende.
Fra 1996 til 2024 museumsdirektør for Den Gamle By og inden da leder af Struer Museum, arkivar ved Rigsarkivet og forsker ved både Statens Humanistiske Forskningsråd og Københavns Universitet.
Hi hi ja man kan godt komme i tvivl. Jeg var engang på en land-art udstilling med nogle fantastiske værker i træ og andet.
Så var der nogle bistader – vanvittig smukke i formerne, strukturerne og farverne. Der kom man også lidt i tvivl, indtil vi opdagede, at der ikke var noget nummer og navn på denne opstilling. Ergo – ikke kunst, selvom jeg fandt dem mere udtryksfulde end en dobbeltsidet sækkevogn 🙂
Thomas Bloch Ravn 
Skriv et svar til Helle Borg Hansen Annuller svar