Thomas Bloch Ravn

Der har levet mennesker i det område, vi kalder Danmark, i omkring 14.000 år. Man havde utvivlsomt fortællinger om, hvem man var og hvor man kom fra. Men der fandtes ingen museer.

Museernes historie kort

For 265 år siden, til nytår 1759, åbnede det første museum i Europa, nemlig British Museum i London.

For godt 170 år siden åbnede Oldnordisk Museum i Prinsens Palæ i København. Det var begyndelsen til Nationalmuseet, som blev stedets nye navn i 1892.

Fra 1850 begyndte museerne så småt at vokse frem rundt om i Danmark, og i årtierne omkring 1900 skød museerne frem som kantareller i skovbunden.

Det var den hurtige udgave af museernes historie frem til i dag.

Besøgstallene boomer, og museerne placerer sig i dag centralt i kulturbilledet som vigtige vinduer til dansk identitet og historie. Godt og vel 17 mio gæster aflagde dem besøg i 2023.

At have museer er ikke noget, der er givet

Den pointe, jeg gerne vil understrege, er, vi kun har haft museer i en brøkdel af den tid, der har levet mennesker på disse kanter.

At have museer er ikke noget, der er givet. Måske det vil vise sig – hvem ved – at museer blot bliver en parentes i historien.

Med mindre, vi sørger for, at museerne yder og leverer noget, som giver samfund og offentlighed en interesse at støtte op, så vi også om 20, 50 og 100 år vil have museer.

Det er derfor oplagt at se på, hvad det var, der gjorde, at museerne opstod og blev en succes i første omgang? Og dernæst: Hvordan kan dette idegrundlag løbende genformuleres, så museerne kan fastholde deres relevans?

Projekt om museernes fremtid

Efter at jeg er stoppet som direktør for Den Gamle By, har jeg fået den   privilegerede opgave at forsøge at se ind i fremtiden for navnlig frilandsmuseerne, men i bredere forstand alle historiske museer.

Det gør jeg ved at læse bredt om museernes idé, historie og fremtid. Ved at studere museerne i samspil med de kommercielle attraktioner. Ved at besøge en masse museer og her holde øjne og øre åbne. Ved at høre både erfarne og nye museumslederes tanker om fremtiden for deres museum. Og ved at drøfte emnet med folk, der har flair for at fornemme fremtiden.

På tegnebrættet er blandt andet nedenstående spørgsmål.

Spørgsmål til fremtiden

Hvori består den oprindelige idé, som i første omgang gjorde museet til en succes – også hos det brede publikum, der normalt ikke besøger museer? Er der andre og nye publikumsgrupper, som museet bør interessere sig særligt for? Og hvordan genformulerer man museets oprindelige idé med henblik på at nå de ønskede publikumsgrupper?

Er museets tema, indhold og fortælleform i pagt med nutidens behov, og forventer museet, at dette også vil være tilfældet i de kommende år? Er der evt noget, der bør ændres og nytænkes?

Er kuratering og koreografering af museets indhold og fortællinger den bedste for at nå ud til og få gennemslagskraft hos museets publikum? Hvis ikke, hvad bør der så gøres?

Hvilken betydning har ’hospitality’, ’leisure’, ’service’ og ’shopping’ for museets attraktionskraft – herunder tiltrækningskraften overfor det brede publikum? Hvilken rolle vil disse områder have i fremtiden? Og hvordan kan disse områder udvikles til at være en del af museets kerneoplevelse?

Har museet en hensigtsmæssig organisation til at sikre fremtidig udvikling? Her tænker jeg både på bestyrelse, ledelse og driftsorganisation.

Hvordan sikres museet et stærkt, fremtidigt økonomisk fundament, og hvordan sikres museet størst muligt selvbestemmelse?

Hvordan er museet positioneret på oplevelsesmarkedet? Hvem er museets primære konkurrenter, og hvad kan museet gøre for at stå stærkere i den fremtidige konkurrence? Hvor ligger museets ’blue ocean’?

Er der nye områder, som museet skal gå ind på, eller nye opgaver, museet skal byde ind på med henblik på at sikre større opbakning og en stærkere fremtidig position – fra myndigheder, fra organisationer, fra publikum?

Er museet i besiddelse af en originalitet, en mytologi, en særlig aura, der gør det til noget helt særligt? Hvordan kan en sådan styrkes eller udvikles?

Hvordan sikres museet en stærkere forankring i sit ’community’, og hvad kan gøres for at sikre løbende aktualitet, som kan animere til genbesøg?

Hvilke krav, faglige såvel som personlige, vil i fremtiden blive stillet til museets ledelse og direktør?

Bog på dansk og engelsk

Det er planen, at resultatet af disse studier vil blive publiceret i en bog, som jeg håber kan udgives på både dansk og engelsk. Forhåbentlig engang i løbet af 2026.

Indtil da vil jeg diskutere mine foreløbige tanker og konklusioner i skriftlige indlæg og, ikke mindst, i forbindelse med de mange foredrag, som jeg holder for tiden.