Thomas Bloch Ravn

Jeg ved, det er lidt akavet, at det er mig, der siger det, men jeg er simpelthen ved at revne af stolthed. For det museum, Den Gamle By, som jeg havde fornøjelsen af at stå i spidsen for i næsten tre årtier, er udpeget som et af de 50 museer i Europa, der anses for at være pejlepunkter for fremtidens museer.

Det fremgår af bog fra 2021, som er udgivet af den europæiske museumsorganisation, der siden 1977 har stået bag den årlige uddeling af den store museumspris European Museum of the Year Award, i daglig tale kaldet EMYA.

England og Holland har hver seks museer på lisen, Frankrig har fire og Spanien og Rusland hver tre, mens en række lande, deriblandt Danmark, er repræsenteret med to museer, og endnu flere lande har blot et enkelt eller slet ingen på listen.

De to danske museer på denne internationale liste er Louisiana og Den Gamle By.

Louisiana fremhæves først og fremmest for Knud W. Jensens koncept og realisering af en helt ny type kunstmuseum, hvor arkitektur, kunst og landskab går op i en enestående helhed. Louisiana omtales under året 1978, hvor museet modtog den europæiske museumspris. De senere års imponerende udvikling inden for rammerne af Jensens koncept er derfor ikke omtalt.

Den Gamle By fremhæves for navnlig fire indsatser. Først og fremmest skabelsen af et helt nyt bykvarter, der tegner et rigt facetteret billede af Danmark i den periode, 1960’erne og 70’erne, hvor velfærdssamfund og frisind blev en integreret del af dansk identitet. Dernæst museets indsats for marginaliserede grupper som ældre, der er ramt af demens, og børn og unge med psykiske handicaps. Også Den Gamle Bys fortællinger om hjemløshed, tyrkiske fremmedarbejdere, grønlandske studerende og dansk-somaliere fremhæves. Og endelig betones Den Gamle Bys bestræbelser for altid at prioritere historisk korrekthed over det, der til forskellige tider måtte anses for politisk korrekt. Den Gamle By modtog sin pris i 2017.

Indsatsen på disse fire områder har, mener folkene bag bogen, transformeret Den Gamle By fra at være et traditionelt frilandsmuseum til en organisation, der helhjertet har taget utraditionelle samarbejder, nye indsamlingsformer og anderledes fortællinger til sig.

Idémanden bag EMYA, englænderen Kenneth Hudson, ønskede med prisen at understøtte en ny vision for museerne, som nu ikke længere bare være ”opbevaringssteder for gamle ting og kulturarv”. Nej, museerne skulle udvikle sig til ”kraftfulde formidlere af læring og dannelse i videste forstand”. Museer skulle betyde noget for folk, de skulle have ”public quality”, hvilket er et af Hudsons yndlingsord.

Kenneth Hudson var i 1987 også manden bag bogværket ”Museums of Influence”. Efter hans død i 1999 har organisationen bag EMYA fortsat hans arbejde, og nyeste skud på stammen er en opdatering af hans liste over særligt indflydelsesrige museer under titlen ”Revisiting Museums of Influence”.

Det er forfatternes ambition, at bogen skal være med til at pejle nye retninger for fremtidens museer.