Thomas Bloch Ravn

Der er det, der er bevaringsværdigt, og så er der det, der er umisteligt. Dette umistelige bør udpeges med henblik på at definere særlige forholdsregler for dels til at undgå alt det, man kan undgå, og dels at dokumentere det, man kan have glæde af i fald, det skulle gå galt. Herom har kulturkommentator Niels Frid-Nielsen og jeg gjort os nogle tanker, som vi gerne er med til at videreudvikle i det rette forum. En lettere forkortet udgave af denne tekst er publiceret i Jyllands-Posten søndag 28. april 2024.

Branden på Børsen i København er en national katastrofe og understreger behovet for en beredskabsplan for umistelige kulturværdier. Katastrofen på Børsen er nemlig ikke enestående. Vi har i de seneste årtier set adskillige historiske bygninger brænde: K.B. Hallen, Svinkløv Badehotel, Odd Fellow Palæet, Christiansborg Slotskirke, , Sparresholm ved Næstved, Margrethespiret på Roskilde Domkirke og Provianthuset ved Christiansborg.

Flere af disse bygninger var, ligesom Børsen, under renovering. Men renovering er langt fra det eneste, der truer historiske bygninger.

I moderne krig, som den Rusland fører mod Ukraine, ser vi, hvordan angreb på  kulturarven er en aktiv del af krigen, fordi destruktion af kulturarv er med til at svække sammenholdet i en nation.

Af samme årsag vælger terrorgrupper ofte bygninger med en særlig identitet som scene for deres angreb. Terrorhandlingerne i kulturhuset Krudttønden og synagogen i København i 2015 står stadig i frisk erindring hos mange. Hertil kommer klimakriser og katastrofer som følge af det vilde vejr, vi lever med nu om stunder.

Og så glemmer man let den daglige drift af gamle bygninger med kaffemaskiner, elradiatorer og andet, der ikke altid bliver slukket, når de ansatte går hjem.

Paletten af mulige anslag, angreb, katastrofer og dumheder er så omfattende, at almindelig rettidig omhu kræver, at vi nu målrettet må gøre, hvad vi kan for at sikre de umistelige kulturværdier, der danner ramme om vores identitet  og nationale fællesskab. Vi må formulere en strategi for, hvordan vi passer på den særlige og helt umistelige kulturarv i Danmark.

I Sverige har man taget konsekvensen og nedsat et nationalt kulturbeskyttelsesråd. Det skal fastsætte principper for, hvordan kulturarven beskyttes bedst muligt under krige og alvorlige kriser. Rådet er et resultat af rapporten ’Civilt försvar mot 2030 – ett totalförsvar i balans’, der i 2022 lancerede ideen om at beskytte kulturarven, fortæller kultursitet Søndag Aften.

Ifølge Søndag Aften har den svenske regering afsat næsten tre milliarder svenske kroner (svarende til næsten to danske) til beskyttelse af kulturarven i perioden 2024-2030. Den svenske strategi handler i høj grad om at etablere særlige, sikrede arkiver, som kulturarven hurtigt kan transporteres til i tilfælde af krig eller katastrofe.

Også i Norge har man, ifølge Berlingske, et beredskab der stiller krav til bevaring af kulturarven og besigtiger bevaringsværdige og fredede bygninger hvert femte år.

Måske skulle vi lade os inspirere af vores nordiske broderfolk? Meget taler for, at det nu er på høje tid at nedsætte et råd, der kan formulere en strategi for bevarelse af den umistelige, fysiske danske kulturarv.

Det forudsætter i første omgang, at vi definerer, hvad der er umistelig kulturarv. For selvom en bygning, et anlæg eller et museum er fredet eller bevaringsværdigt, er den jo ikke nødvendigvis umistelig kulturarv.

Vi taler her om det allerhøjeste niveau, og måske bør man i første omgang udpege 100 umistelige kulturværdier blandt historiske bygninger, anlæg og museer. En parallel hertil kan være udpegningen af de banker, der simpelthen ikke må gå ned – de såkaldt systemiske banker. Uden sammenligning i øvrigt.

Denne udvælgelse bør foregå efter objektive, gennemsigtige og retfærdige kriterier, måske inspireret af den museumsreform, der forventes vedtaget i år.

Vi ved godt, at det ikke er så lige til at definere disse systemiske kulturelle anlæg. Men det bør ikke afholde fra at gøre forsøget. Hellere ramme lidt ved siden af end slet ikke ramme, som man siger.

Der er behov for at de bygninger, der udgør vores fysiske kulturarv, dokumenteres, så der kan rettes op på de skader, der måtte opstå. Det er også nødvendigt at udarbejde udførlige lister over, hvad bygningerne indeholder af værdier. Vi så ved redningsaktionen på Børsen, hvor vigtige de lister var, da malerier og andre kulturskatte blev reddet fra flammerne.

På baggrund af dette arbejde kan egentlige redningsplaner udarbejdes bygning for bygning, objekt for objekt.

Vi anbefaler, at der hurtigst muligt nedsættes et råd for bevarelse af umistelig dansk kulturarv – gerne før sommerferien – med henblik på at få udarbejdet en liste over 100 umistelige kulturanlæg og efterfølgende udarbejdelse af en beredskabsplan i 2025.

Brande opstår, terror kan forekomme, krig måske også – i hvert fald vil vi se ubetænksomhed med katastrofale konsekvenser. Det kan ikke undgås, men eftertiden vil dømme os på, om vi gjorde, hvad vi kunne.